Et lille digt jeg skrev i bussen forlede dag....
Kabuls Gader
Jeg havde altid været alene
Indtil nu
I udkanten af min fantasi fik jeg øje på dig
Du stod i regnen
Dråberne kærtegnede din hud
Som en blid elskers berøring
Lige i udkanten af min fantasi
Der hvor alting starter
Lige inden virkeligheden begynder
Der blev jeg forelsket
I dig
Var det virkelighed eller blot en fatamorgana?
Du var en mørk skønhed
Med sorte øjne
Fra en fjern markedsplads i Kabuls snoede gader
Din berøring sendte mig halvvejs i himmelen
For derefter at dratte hovedkulds tilbage igen
Tilbage, til min egen fantasiverden
En refleksion af min passion eller blot et fatamorgana?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar